Man fatter ikke, hvilken ro det giver mig at være helt alene i dag. Sende dem alle afsted og tage en ekstra fridag efter en lang påskeferie sammen.
Ja, jeg elsker børnene. Og ham. Og jeg elsker at tænke på, at skulle være sammen med dem. Men i dag elsker jeg at tænke på, at de slet ikke er her. Lade som om de slet ikke findes. Og bare være alene.
Og jeg gider ikke engang at have dårlig samvittighed over det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar